Med mange års erfaring inden for produktudvikling og lysinstallation leverer vi skræddersyede belysningsløsninger til både private hjem og erhvervsmiljøer i hele Danmark. Hvert projekt starter med dig – dine behov, dine rum og den stemning, du ønsker at bo og arbejde i.
”Det er let at købe smukke lamper. Det er let at ringe til en elektriker. Men hvem står for at binde alle led sammen og være med til at lave en belysningsplan, som ikke bare er funktionel, men giver hjemmet et helt nyt udtryk?” Det spørgsmål stillede Daniel Dorph og Lars Benzon sig selv, da de efter mange år i branchen så en mulighed for at tilbyde kunder med sans for kvalitet og detaljer et produkt, som faktisk ikke findes. Nova Light Works er nemlig en totalløsning, hvor vi leverer alt fra spots til belysningsplan, elektriker og maler – altså en fuld service, hvor du ikke skal gøre noget selv, men kommer hjem til et helt færdigt resultat.
Daniel er oprindeligt maskinmester og elektriker og ejer sideløbende et elektrikerfirma, som han har været direktør for siden 2011. Det gør, at Daniel har stor erfaring med installation og montering og ikke mindst har en stor passion for el-arbejdets finesser. Han er ærekær i forhold til at give sine kunder et perfekt resultat, så de slet ikke kan se, vi har været der.
Lars er uddannet ingeniør og har produktudviklet og været iværksætter igennem de sidste 20 år. Lars har ligesom Daniel en stor passion for totale løsninger, som giver kunden en fuldendt fornemmelse, der ikke er til at sætte en finger på. Lars brænder også for at tænke i nye løsninger, der skaber en merværdi hos kunderne.
Hos Nova Light Works tror vi på, at lys er det vigtigste element i indretningen. Lys skaber stemning, sammenhæng og er med til at fremhæve alle aspekter af indretningen. Den bedste belysningsplan har indbygningsspots som fundament, for spots giver lys til et helt rum, så der ikke er mørke områder, og spots underbygger resten af indretningens belysning. Spotsene har også den funktionalitet, at man ved tryk på en knap (eller i appen) kan indstille dem til at lyse et helt område op. På samme tid er de også gode til at belyse detaljer, fx brugskunst, møbler, planter eller malerkunst. For Nova Light Works handler belysning ikke kun om teknologi og armaturer, men om en helhed, der understøtter arkitektur og indretning.
Hos Nova Light Works har vi udviklet dette unikke koncept for at imødekomme en stigende efterspørgsel fra vores kunder: En fuld service, hvor vi tager os af alt – fra udvælgelse af spots til spotsene sidder smukt i loftet. Flere af vores kunder bor i ejendomme med stuklofter og nøje udvalgte møbler og lamper, men mangler indbygningsspots, som kan fuldende indretningen og stemningen i rummene. De mangler sparring i forhold til belysningsplanen: Hvad vil fungere godt? Hvad skal de ikke gøre? Hvordan understøtter vi lyset i deres nuværende bolig bedst muligt? Sidst mangler de en partner, som tager sig af hele processen og sørger for, at de slet ikke kan se, vi har været der, når alle spots er installeret og monteret. Det handler nemlig ikke kun om at udvælge smukke spots; det handler også om at få arbejdet gjort.
Vores team af erfarne lysteknikere støtter dig gennem hele processen – fra det indledende designmøde og udarbejdelse af belysningsplan til montering af lamper, installation af spots og opsætning af intelligent lysstyring. Vi kombinerer æstetik, funktionalitet og teknisk præcision og arbejder struktureret og hensynsfuldt med respekt for både dit hjem og de mindste detaljer.
Fra ophængning af lamper og opsætning af dæmpbare spots til udarbejdelse af el-plan og koordinering med arkitekter og totalentreprenører – vi leverer komplet lysinstallation med White Glove Service.
Nova Light Works, baseret i Virum, griber ethvert projekt an med den samme filosofi: personlig vejledning, kompromisløs kvalitet og belysning, der løfter rummene – både visuelt og menneskeligt.
Skriv dine informationer nedenfor – så vil vi kontakte dig hurtigst muligt med et prisestimat.